Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivselsregler

Trivsel for alle

På Herningvej Skole medvirker alle elever til, at alle har det godt og trives. Derfor forventer vi også, at alle udviser omsorg for hinanden – store og små.
God trivsel er nemlig alles ansvar. Sammen skal vi passe på vores skole.   

Logo

Grundregler: Vis hensyn  -  Vis respekt  -  Gør dit bedstee

På Herningvej Skole:
•    Behandler vi hinanden med værdighed og respekt. Dette gælder også på alle digitale og sociale medier.
•    Løser vi konflikter ved at tale sammen jf. Retningslinjer for Konflikthåndtering og mægling. 
•    Passer vi på os selv og andre.
•    Må vi kun forlade skolens område efter aftale med lærer/pædagog.
•    Må vi gerne tage ufarligt og ikke forstyrrende legetøj med i skole.
•    Er der tilsyn fra kl. 7.50. 
•    Er det alles ansvar, at der er ryddet op og at lokaler, gruppefaciliteter (fx unge- og studiemiljøet) forlades fejet og opryddet.
•    Må branddøre kun benyttes efter anvisning fra lærere/pædagoger jf. skolens Beredskabsplan.
•    Passer alle godt på skolens ting og behandler tingene pænt.
•    Skal alle elever parkere cykler i cykelstativerne ved gymnastiksalen eller ved håndværk og design. 
•    Skal alle elever parkere løbehjul på løbe-hjulsparkeringspladsen. Om vinteren bruges den til kælkeparkering.

  • Må eleverne parkere deres knallerter/scootere på fliser ved personalets cykelparkering vest for bygning A.

•    I alle klasser er der ophængt regler for duksene. 
•    Alle klasser laver et klassecharter. 
•    I pauserne kan du have samtale med dine lærere eller være sammen med dine kammerater i afdelingen. 

Trivselsregler for 0. – 3. klasse (bygning B)

•    Du skal være ude i frikvartererne. 

•    Du har mulighed for at være på multibanen på legepladsen i 12-pausen og i DUS-tiden.

•    Når du leger udenfor, kan du være på lege-strøget og på legeområderne foran og bag ved Bålhuset. 

•    Vi har ”indesko-ordning”, hvor du skal tage skoene af eller tage blå poser på, ved de røde markeringer. Du må meget gerne medbringe egne indesko.

•    I 10-pausen er der lege ved Legepatruljen

•    I 12-pausen mandag - onsdag er der lege/aktiviteter ved Ungeteamet eller pæda-gogerne. 

•    Går du i 3. klasse, kan du også lege på boldbanen.

•    Du må være på hoppepuden efter kl. 14.15, når der er DUS-tid. 

Trivselsregler for 4. – 6. klasse (bygning C)

•    Du skal være ude i frikvartererne. 

  •  Klasserne har tid på hoppepuden efter det ophængte skema.

    
•    Særlige aftaler for pausen aftales med en voksen.

•    Projektorer, tavler, tusser og højtalere er undervisernes arbejdsredskab og må ikke bruges af eleverne i pauserne.

  •   Husk at duksene har ansvaret for rent køleskab.
  •   Du skal bruge høretelefoner, hvis du lytter til noget på din device. 

•    Du må bruge devices til fx spil inden kl. 8 og i 10-pausen om fredagen. 

 
Trivselsregler for 7. – 9. klasse (bygning A)

•    I frikvartererne kan du opholde dig i klassen, i Café-området og ude.  

•     Udenfor kan du være på parkourbanen, svævebanen, spille fodbold på fliserne, bruge gynger, Supernova, Spicaer ved udekøkkenet. Basketbanen på Bundgaards Plads deles med indskolingen. 

•    Du kan være på multibanen i 10-pausen og på hop-pepuden jf. ophængt skema i klasserne. 

•    Når du færdes i ”unge-/studiemiljøet” skal du rydde op efter dig. Duksene husker den ugentlige rengøring. Mad og drikke må ikke medbringes.

•    Projektorer, tavler og højtalere er lærerens arbejdsredskab og må ikke bruges af eleverne i pauserne.
 
•    Husk at duksene har ansvaret for rent køleskab og mikrobølgeovn. 


Medbringelse af elevens egne ejendele og værdigenstande, som f.eks. telefoner, computere, cykler og tøj, sker på eget ansvar, og kommunen/skolen er derfor ikke erstatningspligtig. 
 
Kommer eleverne ved uheld eller med vilje til at ødelægge hinandens ting, skal forældrene selv indbyrdes finde ud af at løse det (kan evt. dækkes af familiens private forsikringer).
 
Vi henviser desuden til Justitsministeriets pjece om børns erstatningsansvar.  

Godkendt i skolebestyrelsen d. 15. juni 2022