Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for inklusion

Princip for inklusion

Formål:

At sikre alle børn og unge mulighed for at indgå i et anerkendende og udviklende fællesskab, med udgangspunkt i skolens værdiregelsæt.

Mål:

  • Alle elever på Herningvej skole, har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen.
  • Alle elever på Herningvej skole, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet.
  • Alle elever på Herningvej skole, uanset forudsætninger, udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan.
  • Alle elever på Herningvej Skole kender deres ret til at lære og trives.

Skolens ansvar:

Herningvej Skole - 

  • møder alle elever og forældre med åbent sind og kommunikerer om og med dem på en positiv og konstruktiv måde.
  • tilstræber at inddrage eleverne så meget som muligt i det inkluderende arbejde på skolen og i klasserne.
  • tilstræber, at skolens personale, forældre og elever er tydeligt informeret om skolens værdiregelsæt.
  • tager initiativ til, at den enkelte klasses forældre formulerer aftaler for afholdelse af fester og fødselsdage, som understøtter fællesskabet og klassens sociale trivsel. (Den gode klasse
  • tilstræber, at undervisningen varetages af kompetent personale med en bred og opdateret viden om inklusionsarbejde.
  • tilstræber at udbyde en varieret undervisning, som tilgodeser børn med forskellige behov og læringsstile og anerkender forskelligheder som en værdi for klassens fællesskab.
  • tilstræber, at pædagoger og lærere har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen.
  • tilstræber, at alle forældrene er tydeligt informeret om, hvem de skal kontakte med spørgsmål, bekymringer eller ønsker – og hvordan dette kan gøres.  Klasselæreren er forløbsansvarlig og er den primære kontaktperson. 
  • tilstræber, at forældre til børn med særlige behov vejledes eller henvises til vejledning om støtte til deres børns skolegang.
  • tilstræber at inddrage forældre til børn med særlige behov som en ressource for deres barns skolegang, blandt andet gennem inddragelse af deres viden om barnet.
  • tager ansvar for, at alle børn har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og skoleaktiviteter, der er med til at bygge fællesskabet op i skoletiden.

Forældrenes ansvar:

Forældrene på Herningvej skole -

  • sætter sig ind i og bakker op om skolens værdiregelsæt og støtter egne og andres børn, i at gøre det samme.
  • taler anerkendende og konstruktivt om skolens personale, elever og andre forældre i deres børns påhør. I tilfælde af problemer eller bekymringer, for eksempel i forhold til inklusion, kommunikerer forældrene med klasselærerne, andre involverede lærere, skolens leder eller skolebestyrelsen i denne rækkefølge.
  • tilstræber at kommunikere åbent og konstruktivt med andre forældre, så der skabes et miljø, hvor det er muligt at tale åbent om eget barn.
  • støtter skolens og klassens fællesskab ved at deltage i fælles arrangementer sammen med deres børn.
  • tager medansvar for, at alle elever har mulighed for at deltage i private arrangementer som fester, fødselsdage mv.
  • støtter op om/deltager i klassens forældrekontaktgruppe.

      De formelle rammer:

     Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper, som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven og ”Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v. ”

Godkendt af skolebestyrelsen d. 30. november 2020