Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Trivselsplan

Herningvej Skoles Trivselsplan

 

Indholdsfortegnelse:

Baggrund

Formål

Mål

Succeskriterier

Indsatsområder

Forebyggende indsats mod mistrivsel

 

Baggrund
På Herningvej Skole, ved vi at, glade børn lærer bedst. Vi har derfor gennem mange år arbejdet systematisk med at styrke såvel klassernes trivsel samt det enkelte barns trivsel.

Vigtige faktorer for at kunne trives er elevens behov for at opleve

  • Selvbestemmelse
  • Kompetencer
  • Samhørighed

Det vil sige, at for at trives og være motiveret for de aktiviteter man indgår i, har man behov for at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ (selvbestemmelse) for at magte de opgaver, man møder (kompetence) og at opleve fællesskab med andre (samhørighed).   Inspireret af Louise Klinge.

Formål

Formålet er at alle børn på Herningvej Skole trives og lærer så meget de kan.

Mål

  • At skolens ledelse, skolebestyrelse, medarbejdere, forældre og børn tager aktivt ansvar i indsatsen til fremme af trivsel.
  • At alle aktivt medvirker til at fremme en kultur med plads til forskellighed.

Succeskriterier

  • Vi behandler hinanden med værdighed og respekt.
  • Skolen er ”magnetisk”, et sted, børnene har lyst til at komme hen.  

Indsatsområder

Vi arbejder med:

  • En spændende og varieret skoledag (herunder elevinddragelse og bevægelse)
  • Forudsigelighed og struktur (herunder ugeplaner, LM og klasserumsledelse)
  • Forældre-dialogmøde afholdes 1 - 2 gange om året.
  • Konflikthåndtering/mægling
  • 4. klasserne uddannes som konfliktmæglerne og deltager aktivt i 12-frikvartererne i indskolingen.
  • Trivselssamtaler
  • UNICEF- rettigheder.

Forebyggende indsats mod mistrivsel

Alle skolens voksne er forpligtet på at handle, såfremt man får kendskab til mistrivsel, drilleri eller i værste tilfælde mobning.

På skolen har vi en række tiltag, der skal forebygge mistrivsel. På Herningvej Skole har vi plads til forskellighed og fællesskab for alle.  Denne skabes blandt andet gennem anerkendelse af den enkelte elev og elevens forskelligheder.

For at skabe de bedste rammer for god trivsel på Herningvej Skole forventer vi at alle tager ansvar for og reagerer på tegn på mistrivsel hos en elev. Det er vigtigt at skolen informeres, hvis forældre ser tegn på mistrivsel eller andet som skolen bør underrettes om.  

Generelt:

  • Hvis bekymring for et barns trivsel eller faglige udvikling skal klasselærer og forældre kontakte hinanden
  • Alle klasser/årgange skal ved skoleårets start drøfte Trivselsplanen og hvad eleverne kan gøre for hinandens trivsel
  • Hvert år fra januar til marts måned gennemføres den nationale trivselsmåling, der tager ”temperaturen” på klassen. Trivselsperson fra afdelingen drøfter testresultatet med klassens pædagogiske personale på trivselskonference.
  • Klasselæreren er ansvarlig for, at klassens trivselsmål formidles til eleverne og forældregruppen.
  • Trivselspersonen vurderer i samarbejde med den enkelte klasses lærere klassens samlede trivsel ud fra de fire hoved-indikatorer: Faglig trivsel – Social trivsel – Ro og orden – Støtte og inspiration. De enkelte klassers personale præsenterer nye mål for klassens trivsel og handleplan for skolens ledelse på klassekonference i foråret.
  • Skolebestyrelsen drøfter årligt resultatet af de gennemførte ”Trivselsmålinger”.

Øvrige trivselsfremmende tiltag og aktiviteter:

  • Hver klasse udarbejder sit eget klassecharter, hvor de præsenterer hvilke fokusområder, de vil have i det indeværende skoleår.
  • Halvårlige elevsamtaler gennemføres, heri indgår både individuelle faglige mål for eleven og særlige sociale udviklingsmål som lærer/pædagog og elev i fællesskab vil have fokus på.
  • Elevrådets ”Trivselsdag” i foråret skal medvirke til, at øge alles trivsel og på tværs af alder og årgange medvirke til, at minimere mistrivsel, drilleri mm.
  • Venskabsklasser styrkes og skolens lærere og pædagoger skal sikre, at der i årets løb finder – sociale og faglige – aktiviteter sted, der medvirker til, at øge tillid og trivsels blandt alle skolens elever, særligt mellem ældre og yngre elever.
    • Venskabsklasser er opbygget til at vare i 5 år og opbygges således, at
          • 5. årgang er venskabsklasser med 0. årgang
          • 6. årgang er venskabsklasser med 1. årgang
          • 7. årgang er venskabsklasser med 2. årgang
          • 8. årgang er venskabsklasser med 3. årgang
          • 9. årgang er venskabsklasser med 4. årgang
  • Skolens legepatrulje (der består af elever fra 5 årgang) iværksætter lege- og pauseaktiviteter med skolens yngste elever (0.-3. klasse).
  • Skolens UngeTeam (der består af elever fra 7 – 9. årgang) står for aktiviteter i 12-pausen, som de planlægger og udfører i samarbejde med vores pædagoger.
  • Alle nye elever der (enkeltvis) indskrives på skolen får tildelt én eller to mentorer fra egen klasse, der medvirker til, at den nye elev føler sig velkommen og ikke føler sig alene de første uger på skolen.
  • Der er lavet en systematik omkring klasearbejde, så alle klasser hvert år kommer gennem et klassearbejde, hvor der er fokus på forskellige temaer, der styrker fælleskabet og læringsmiljøet i klassen. Klassearbejdet planlægges af underviseren og der er afsat én time ugentlig i alle klassers skema.

 

Forældrenes rolle

Forældre skal på forældremødet ved skoleårets start drøfte klassen og årgangens trivsel og indgå aftaler om, hvordan forældregruppen indbyrdes kontakter hinanden og hvordan forældregruppen kan medvirke til, at øge trivsel og læring i børnegruppen. Det er klasselæreren, der er ansvarlig for, at drøftelsen finder sted.

På første forældremøder drøftes klassens handleplan for trivsel og relevante dele af Trivselsplanen inddrages og der aftales i forældregruppen, hvordan mobning forebygges og trivsel øges. Det er kontaktgruppen og årgangsteamet, der i fællesskab har ansvar for dette.  

Forebyggelse af mobning og bedre trivsel sker bl.a. gennem forældre-børn aktiviteter. Vi ved, at sociale arrangementer imellem forældre og børn øger trivsel og skaber ”gode klasser”, f.eks. fædre aktiviteter med drengegruppen øger trivsel markant, ligesom tilsvarende aktiviteter mellem mødre og pigegruppen har en stor og positiv virkning på pigernes trivsel. Forældre kan evt. inddrage værdi- og dialogspil mm.

Hvis uhensigtsmæssig adfærd opstår

Alle beslutninger om at reagere på en uhensigtsmæssig adfærd skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af situationen.

Der skal være et rimeligt forhold mellem forseelsen og den reaktion der sættes ind med, og der skal tages hensyn til elevens alder, forseelsens grovhed, eventuelle gentagelser, forudgående samtaler mv.

Ikke to sager er ens, og der vil derfor altid være brug for en individuel vurdering.

Beslutninger om at iværksætte egentlige sanktioner over for en elev træffes af skolens ledelse. Dele af denne beføjelse kan delegeres til elevens lærere.

Hvis en elev ikke efterkommer skolens normer for adfærd, kan følgende bl.a. tages i anvendelse

  • Eleven placeres i en anden klasse eller et andet sted på skolen, efter aftale med en kollega som kan have det fornødne tilsyn med eleven.

 

  • Eleven udelukkes fra aktiviteter som f.eks. ekskursioner, hvis elevens adfærd ikke har været acceptabel i lignende situationer. Forældrene skal orienteres om at eleven ikke deltager eller har deltaget i den pågældende aktivitet. Eleven deltager i stedet i undervisningen i en parallelklasse eller på et andet klassetrin.

 

  • Eleven sendes hjem fra skole og møder sammen med forældrene til samtale efter aftale med lærer eller leder. Dette gælder for elever fra 4. klasse. Yngre elever kan hentes af forældrene, hvis de ikke kan deltage i undervisningen. Beslutning om hjemsendelse træffes af skolens ledelse.

 

  • Eleven hjælper efter skoletid med oprydning – i tilfælde af at eleven har været med til at bruge skolens materialer og bygninger på en uhensigtsmæssig måde.

 

Ved behov for gentagen brug af særlige forholdsregler i det daglige, kontakter klasselæreren forældrene for at drøfte elevens situation og udarbejde handleplan, evt. i samarbejde med ledelsen.

Bortvisning fra skolen

Skolens ledelse kan i særligt grove eller gentagne tilfælde vælge at udelukke en elev fra undervisningen i op til en uge. Dette følges op af samtaler med elev, forældre og evt. andre der er involveret. Ofte vil sagen blive fulgt op af et videre forløb med inddragelse af trivselsperson, inklusionsvejleder og evt. PPR og socialforvaltning. Dette beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Anvendelse af magt

Hvis det i skoletiden er nødvendigt at anvende magt over for børn som er i fare for at øve skade på sig selv, andre elever og voksne eller på skolens ting, kan læreren øjeblikkeligt udelukke eleven fra undervisningen eller aktiviteten. Der skal være tilsyn med eleven, og læreren skal med det samme orientere skolens ledelse og elevens forældre om det, der er sket. Lederen beslutter herefter i samarbejde med klasselærerne, hvad der videre skal ske i sagen. Læreren udarbejder et notat til brug i den videre sagsbehandling.

Inddragelse af PPR og sociale myndigheder

De elever som ikke kan efterleve skolens regler og normer for god opførsel, er ofte elever som har vanskeligheder af social og/eller emotionel karakter. Lærere og ledelse har pligt til at inddrage PPR og evt. de sociale myndigheder, hvis eleven fortsat har en uhensigtsmæssig adfærd som vurderes at skyldes sådanne vanskeligheder.

Revideret og godkendt i skolebestyrelsen d. 8. november 2022