Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læsevejleder

Læsevejleder
Taniya Wessel Krogh

 

Mit navn er Taniya Wessel krogh, og jeg er læsevejleder på Herningvej skole. 
 
Kontakt

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns læseudvikling, eller hvis du er i tvivl om, hvordan du som forælder bedst støtter dit barns læseudvikling, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg kan kontaktes via beskeder i Aula. 
 
Hvis jeg vurderer det nødvendigt, vil jeg i forlængelse af vores korrespondance rette henvendelse til dit barns dansklærer og videregive informationerne. I fællesskab vil dansklæreren og jeg forholde os til de læseresultater, der foreligger og vurdere, om vi skal lave yderligere test - og sammenholde dette med den viden, vi har fra den øvrige undervisning. Derefter vil vi vende tilbage til dig med vores vurdering og en fremadrettet læseplan for dit barn. 
 
Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn med læsning?
Det helt afgørende råd i forhold til at støtte op omkring dit barns læsning er at hjælpe dit barn med at læse mest muligt og gerne hver dag. Hvordan denne læsning kan foregå, kan du finde inspiration til på skolens hjemmeside: Sammen om læsning 


Læsevejlederfunktionen
Læsevejlederfunktionen er meget bred, idet min funktion er at vejlede både ledere, kollegaer, forældre og elever om metoder, materialer og aktiviteter, som kan understøtte og fremme læsning, stavning og skrivning for eleverne på skolen. Yderligere er en del af arbejdet at forberede, gennemføre og i samarbejde med de relevante fagpersoner analysere resultaterne af forskellige læse- og stavetest herunder de nationale test i læsning. 
 
Det er et stort fokusområde i læsevejledningen at understøtte en tidlig indsats for de elever, som har brug for hjælp til at knække læsekoden. Det er helt afgørende, at vi så tidligt som muligt får øje på de elever, der har brug for denne hjælp. En tidlig indsat har stor og afgørende betydning for, at eleven kommer godt i gang med læseprocessen.
 
Ordblindhed
En stor del af læsevejlederens funktion retter sig også mod arbejdet med skolens ordblinde elever. 
 
På Herningvej Skole har vi en nøje beskrevet ordblindehandleplan, som sikrer, at vi så tidligt som muligt får øje på, hvilke elever der er i risiko for at udvikle ordblindhed. 
En del af læsevejlederens arbejde er også i forlængelse af ordblindehandleplanen at samarbejde med skolens tovholder for LST (læse-stave-teknologi) og DMI (Aalborg kommunes ordblindekonsulenter). Samarbejdet har som mål at sikre, at skolens ordblinde elever oplever lige deltagelsesmuligheder med deres klassekammerater i det daglige skolearbejde. 

Læseprojekter/indsatser 2021/2022
I dette skoleår har jeg en daglig lektion i børnehaveklassen. Fokus er her at følge op på de elever, der ud fra sprogvurderingen, skønnes at have brug for en særlig indsats inden for områderne ordkendskab eller bogstavkendskab. 
Yderligere har jeg læsekurser med elever i indskolingen, som har brug for ekstra opmærksomhed for at knække læsekoden. Indsatsen kan både være med elever i og uden for klassen. Et særligt fokus er også de elever, som er blevet diagnosticeret med ordblindhed sent i skoleforløbet. 
Samtidig arbejder jeg med enkelte klasser omkring materialet flydende læsning i praksis. Hensigten med forløbet er at udvikle elevernes læsehastighed og forståelse af det læste. 


 

Dokumenter

Princip for ordblinde elever_0.pdf

Shape Created with Sketch.