Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse

Princip for lektiehjælp og faglig fordybelse

  • Skolen tilstræber at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning.
  • Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.

Dette princip skal ses i relation til de tre nationale mål fra skolereformen:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professional viden og praksis.

Skolebestyrelsen vil med dette princip give mulighed for mere differentieret læring, udvikling og fordybelse.

Formål:

Sikre det højst mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte hos eleverne.

Mål:

  • At kunne tilbyde eleverne individuel faglig udvikling, læring og fordybelse.
  • At skabe ro og respekt om det at tilegne sig viden.
  • At styrke elevens ansvar for egen læring.
  • At lære eleverne at kunne planlægge og tilrettelægge eget arbejde.
     

Praksis:

  • Elever i udskolingen får bl.a. mulighed for faglig fordybelse i deres toninger/valgfag samt fagdage.
  • Mulighed for faglig fordybelse gives bl.a. i projektuger og toningsdage.
  • Ugeplan for kommende uge udsendes elektronisk til elever og forældre fredag.
  • Ugens læringsmål (LM), som viser, hvad eleverne skal lære/lave i løbet af ugen, og som er afstemt med Ugeplanen, udleveres til eleverne mandag.
  • LM er differentierede og giver mulighed for elevinddragelse ift. læringsstil og tempo.
  • Hvis eleven ikke er blevet færdig med LM, når ugen er gået, giver klasselærerne besked til forældrene, som vurderer om barnet skal lave LM færdigt hjemme.
    Beskeden gives i AULA.
  • Pædagogisk personale, elever og forældre forventes at være i tæt dialog ift. omfanget  og niveauet af LM.
  • Eleverne arbejder primært med LM i ”båndet” (Indskoling og mellemgruppe i 3. – 4. lektion og udskolingen kl. 12 – 12.30, men kan i princippet arbejde med LM i samtlige lektioner, hvor det pædagogiske personale vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
  • De elever, som ønsker at arbejde med LM hjemme, må gerne dette.
  • De elever, der ikke kan overskue omfanget af LM for eksempel for en hel uge, bliver guidet af det pædagogiske personale.

Elevernes hjemmeaktiviteter

  • Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med opgaver og ideer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring.
  • Skolen tilstræber, at elevernes hjemmeaktiviteter
    • er motiverende
    • inddrager forældrene
    • viser forældrene, hvad eleven lærer i skolen.
  • Daglig læsetræning, månedsopgaver samt større afleveringer kan stadig gives for som lektier, der skal klares hjemme.

 

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 8. november 2021