Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læsning

SÅDAN KAN DU LÆSE MED DIT BARN
Før I læser
Du hjælper dit barn med at forstå teksten, hvis I taler om bogen før I læser den.
I kan fx:

  • Læse bogens titel
  • Se på billedet på forsiden
  • Tale om, hvad bogen mon handler om
  • Læse på bogens bagside
  • Bladre i bogen og tale om billederne
  • Tale om, hvad dit barn allerede ved om det, bogen handler om.

Mens I læser
Du hjælper dit barn med at forstå teksten, hvis I taler om indholdet, mens I læser.
I kan fx:

  • Tale om, hvad ord eller vendinger betyder
  • Tale om det, I ser på billederne
  • Læse et afsnit eller et kapitel ad gangen og tale om, hvad det handler om
  • Tale om, hvad I tror, det næste kapitel handler om. Måske kan overskriften på det nye kapitel hjælpe dit barn med at gætte og fortælle
  • Tale om, hvad dit barn allerede ved om det, bogen handler om.

Efter I har læst
Du hjælper dit barn med at forstå teksten, hvis I taler om bogen, efter I har læst den.
I kan fx:

  • Tale om hvad bogen handler om, ved at se på bogens billeder
  • Finde nye ord i bogen og snakke om, hvad de betyder
  • Finde det sted i bogen, som I bedst kunne lide og fortælle hvorfor
  • Snakke om ord der var svære at læse i bogen og om hvorfor