Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for Det Udvidede Samarbejde (DUS)

Princip for Det Udvidede Samarbejde (DUS)

Formål:

  • DUS skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børnene og styrke barnets alsidige, sociale og personlige udvikling.

Mål:

  • DUS’en tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og det enkelte barns behov.
  • DUS’en tilbyder børnene aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.
  • DUS’en tilstræber, at børnene dagligt tilbydes relevante udendørsaktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet. 

Rammer:

  • Forældre, der har spørgsmål om forhold i DUS’en, henvender sig i første omgang til DUS’ens personale eller ledelse. Ved principielle spørgsmål henvender forældrene sig til skolebestyrelsen.
  • Skolens ledelse tilstræber, at DUS’ens mål, aktiviteter og indsatser for det kommende år præsenteres løbende for forældrene igennem skoleåret.
  • DUS’ens personale bidrager til børnenes elevplaner i forhold til børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling og deltager i skole-hjem-samtalerne.
  • DUS’en, børnehaveklasselederne og skolebestyrelsen deltager aktivt i brobygningen mellem børnehave og børnehaveklasse samt mellem DUS og fritidstilbud.
  • Personalet i DUS’en indgår i skolens årgangsteams om at sikre børnenes trivsel og læring.
  • Kommunikationen mellem DUS’en og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem.

Vedtaget i skolebestyrelsen d. 8. november 2021